enfasesanlæg

En enfasesanlæg er en elektrisk installation, der leverer strøm til bygninger og installationer fra en enkelt fase i et vekselstrømsnetværk. I de fleste europæiske lande bruges én fase og en neutralleder med en beskyttelsesleder (PE). Spændingen mellem fase og neutral ligger typisk omkring 230 volt, og frekvensen er normalt 50 Hz.

Et enfasesanlæg omfatter normalt en hovedtilslutning til bygningen, et fordelingsskab eller tavle, automatiske afbrydere samt beskyttelse mod fejlstrømme gennem differentialafbrydere (RCD). Ledningerne består af en faseleder, en neutralleder og en beskyttelsesleder. Fordelingstavlen fordeler strømmen til separate kredsløb for belysning, stikkontakter og faste installationer.

Forskellen til trefasesanlæg er, at enfasesystemet kun benytter en enkelt fase, hvilket begrænser den samlede effekt og kan føre til mindre jævn belastning sammenlignet med trefase. Trefaseanlæg anvendes ofte i erhvervslokaler og ved tungere belastninger, mens enfase er det mest almindelige i boliger og mindre erhverv.

Sikkerhed og regler: elektriske installationer skal udføres i overensstemmelse med gældende standarder og regler, som f.eks. EN 60364 og national lovgivning. Systemet bør være udstyret med korrekt jordforbindelse og beskyttelse mod stød gennem RCD’er, samt korrekt ledningsføring og mærkning. Arbejde på enfasesanlæg bør overlades til kvalificerede elektrikere.

Anvendelse og kapacitet: i almindelige boliger har enkelte kredsløb typisk en sikring mellem 10 A og 16 A til belysning og kontakter, og 20–32 A til større apparater. Kraftige apparater som komfurer, varmepumper eller større varmeinstallationer kan kræve særlige kredsløb eller højere belastning, og i nogle tilfælde en trefaset forsyning.

Vedligeholdelse og inspektion: regelmæssig kontrol af jordmodstand, funktion af afbrydere og RCD’er samt synlighed af ledningsnettet anbefales for at sikre sikker drift og overholdelse af regler.