eksponeringsterapi
Eksponeringsterapi er en evidensbaseret form for kognitiv adfærdsterapi, der sigter mod at reducere frygt og undgåelsesadfærd ved systematisk og kontrolleret udsættelse for angstprovokerende stimuli eller minder. Gennem gentagen eksponering håber man at opnå habituation af den angst eller extinction af den frygtede forventning, således at reaktionen bliver mindre intens og mindre undgåelsespræget over tid. Behandlingen tilpasses den enkelte og gennemføres under erfaren terapeutisk supervision.
Anvendelsesområder: Eksponeringsterapi anvendes primært ved angstlidelser som specifikke fobier, social fobi, panikangst, PTSD og tvangsforstyrrelse (OCD).
Metoder: In vivo eksponering udsætter patienten for den frygtede situation i virkeligheden; imaginal eksponering foregår i
Behandlingselementer og sikkerhed: Behandlingen omfatter vurdering af angstniveau, konstruktion af et realistisk eksponeringshierarki, gradvis eksponering og
Evidens og tilgængelighed: Der er stærk evidens for eksponeringsterapi ved mange angstlidelser og OCD, og resultater