dybdeforståelse

Dybdeforståelse betegner en lærings- eller forståelsesform, hvor en person ikke blot kan gengive information, men også kan forklare underliggende begreber, forbindelser og principper samt anvende viden i nye situationer. Begrebet fokuserer på dybden af forståelsen frem for overfladisk erindring og kan ses som en gennemgribende integration af ny viden i eksisterende mentale modeller.

Den bygger på evnen til at opstille og justere mentale modeller, foretage forklaringer med egne ord, og til at foretage analogier og overførsel. Vigtige komponenter inkluderer sammenhængende forståelse af begrebers relationer, evnen til at begrunde løsninger, og kritisk stillingtagen til kilder og argumenter.

I uddannelsesmæssig praksis tilstræbes dybdeforståelse gennem undervisningsstrategier som aktiv bearbejdning, selvforklaring, retrieval practice, problem- eller projektbaseret arbejde og brug af eksempler samt ikke-eksempler, feedback og undervisning i metakognition. Evalueringer, der måler dybde, består af åbne spørgsmål, opgaver med begrundelse eller overførsel til nye kontekster.

I andre sammenhænge, for eksempel informationskompetence og faglig kommunikation, betyder dybdeforståelse at kunne analysere argumenter, vurdere kilder og tilpasse forklaringer til forskellige målgrupper.

Der er udfordringer: læringsmiljøer kan lægge pres på tidsbrug og kognitiv belastning; begrebet kan være svært at måle præcist; fagområdets kompleksitet varierer, og kulturelle eller sproglige faktorer spiller en rolle.

Overordnet beskriver dybdeforståelse en vej mod længerevarende og fleksibel anvendelse af viden frem for mekanisk reproduktion, hvilket gør den central i uddannelse, forskning og praksis.