drænvand

Drænvand er vand, der afledes fra jord eller landbrugsarealer gennem drænsystemer for at fjerne overskydende vand og sænke grundvandsspejlet. Det opstår typisk i marker, der er udstyret med drænrør eller drængrøfter, og transporteres videre til nærliggende overfladevand eller grundvand.

Indholdet i drænvand varierer med jordbund, jordbrugspraksis og nedbør, men det kan indeholde næringsstoffer som nitrat, nitrit og ammonium, fosfat, organisk materiale, sedimenter og i visse tilfælde pesticider og salte. Udvaskningen af næringsstoffer afhænger af gødning, kulturer og klima.

Uden behandling kan drænvand bidrage til eutrofiering af vandløb, søer og kystområder og påvirke grundvandskvaliteten. Derfor reguleres drænvand som en del af vandmiljø- og landbrugsforvaltning, eksempelvis under EU’s nitratrichtlinie og nationale planer for vandkvalitet, der har til formål at reducere næringsstofudvaskningen fra landbruget.

Måder at håndtere drænvand inkluderer kontrolleret afløb med styring af vandstand og næringsstoffer, sedimentations- og opbevaringsbassiner, etablering af vådområder og andre naturlige eller kunstige rensningsløsninger (for eksempel denitrifikation). I nogle tilfælde behandles drænvandet eller genanvendes efter rensning, afhængigt af behov og lokale regler.

Drænvand er primært et fagbegreb i landbrug og hydrologi og omtales i sammenhæng med vandkvalitet, dræningsdesign og miljøvenlig landbrugspraksis.