drivhusgasudledningen

Drivhusgasudledningen er udslip af drivhusgasser fra menneskelige aktiviteter og i mindre grad naturlige processer. De væsentligste drivhusgasser er kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) og fluorholdige gasser, hvis samlede koncentrationer i atmosfæren bidrager til den globale opvarmning. Udledningen måles som mængden af drivhusgasser i CO2-ækvivalenter og opdeles i sektorer som energi og industri, transport, landbrug og arealforvaltning.

De største kilder varierer mellem lande, men globalt kommer mange udledninger i høj grad fra afbrænding af fossile brændstoffer til energiproduktion og transport samt fra landbrugspraksis og ændringer i arealbrug. Drivhusgasudledning opgøres normalt i nationale drivhusgasopgørelser efter internationale standarder som IPCC og GHG Protocol og rapporteres gennem FN's klimakonvention (UNFCCC), hvor landene sætter emissionsreduktionsmål og følger fremskridt.

Reduktionsmulighederne omfatter forbedret energieffektivitet, overgang til vedvarende energikilder, elektrificering af transport og industri, udvikling af kulstoffattige produktionsprocesser, ændret landbrugspraksis og skovrejsning eller bevaring af skove. Politikker som CO2-afgifter, subsidier, handel med emissionstilladelser og offentlige investeringer spiller en rolle i at ændre incitamenterne. At måle og overvåge udledningen præcist er afgørende for at vurdere effekt og fremskridt og for at styre internationale forpligtelser.