databeskyttelseslovgivningen

Databeskyttelseslovgivningen er det danske rammeværk af regler for behandlingen af personoplysninger. Hovedrammen er EU's GDPR, implementeret i dansk ret gennem Databeskyttelsesloven og tilhørende regler. Ideen er at beskytte privatlivet og give klare regler for, hvordan data indsamles, opbevares og anvendes.

Gælder offentlige og private aktører, der behandler personoplysninger eller tilbyder varer og tjenester til personer i Danmark. Personoplysninger er enhver information, der kan knyttes til en identificerbar person. Principperne om lovlighed, gennemsigtighed, formålsbegrænsning, dataminimering, nøjagtighed, opbevaringsbegrænsning, integritet og fortrolighed samt ansvarlighed er grundlæggende.

Roller: en dataansvarlig og dennes databehandlere reguleres af kontrakter og dokumentation. Registrerede har rettigheder som adgang til data, rettelse, sletning, begrænsning, dataportabilitet og indsigelse samt rettigheder ved automatiserede beslutninger.

Vigtige krav omfatter vurdering af konsekvenser ved risikofyldte behandlinger (DPIA), indbygget databeskyttelse i design og drift, og dokumentation af behandlingsaktiviteter. Mange organisationer må også udpege en databeskyttelsesrådgiver (DPO) og indgå databehandleraftaler med tredjeparter.

Overførsler til tredjelande følger EU-regler om tilstrækkelighed eller passende garantier. Brud på datasikkerheden skal anmeldes til Datatilsynet og til berørte personer ved risiko for skadelig virkning, normalt inden 72 timer.

Datatilsynet fører tilsyn, giver vejledning og kan udstede påbud, bøder og andre sanktioner ved overtrædelser. GDPR udgør den fælles europæiske ramme, mens Databeskyttelsesloven giver nationale regler og praksisser tilpasset dansk kontekst.