dagbogsmetoder

Dagbogsmetoder refererer til forskningsdesign hvor deltagere løbende registrerer erfaringer, adfærd og kontekst over tid i en dagbog eller logbog. Formålet er at fange temporale mønstre og detaljer som kan være vanskelige at genkalde ved senere interviews eller spørgeskemaer. Metoden kan være prospektiv, hvor observationen sker fremad, eller retrospektiv, hvor tidligere begivenheder rekonstrueres gennem dagbogsnotater.

Der findes flere former for dagbogsmetoder. Traditionelle papirbaserede dagbøger, elektroniske dagbøger og app-baserede løsninger er almindelige. Nogle tilgange bruger daglige eller hændelsesbaserede indgivelser samt påmindelser, mens avancerede metoder som Experience Sampling Method (ESM) eller Ecological Momentary Assessment (EMA) bringer korte, regelmæssige datapunkter fra deltagere via smartphones eller wearables. Disse metoder giver mulighed for detaljerede data om følelser, symptomer, adfærd og kontekst i realtid eller tæt på realtid.

Data fra dagbogsmetoder kan være kvalitative, kvantitative eller blandede. Tekstbaserede poster kan analyseres kvalitativt gennem tematisk eller induktiv analyse, mens kvantitative data kan kode for hyppighed, intensitet eller varighed og analyseres med multilevel eller tidsseriemodeller. Kombinerede tilgange udnyttes ofte til at undersøge sammenhænge mellem oplevelser og udslag over tid.

Fordele ved dagbogsmetoder inkluderer høj kontekstuel rigdom, reduceret recall-bias og evnen til at undersøge intra-individuelle forandringer. Ulemper inkluderer deltagerbelastning, risiko for manglende data, potentielle reaktivitetseffekter og behov for omfattende etiske overvejelser omkring privatliv og dataopbevaring.

Anvendelser findes bredt inden for psykologi, sundhedsvidenskab, sociologi og pædagogik, hvor dagbogsdata belyser patientforløb, symptommønstre, adfærd og hverdagspraksis i naturlige omgivelser. Etiske retningslinjer kræver informeret samtykke, tydelig instruktion og sikker håndtering af følsomme oplysninger.