dagbogsbaserede

Dagbogsbaseret er en dansk betegnelse for noget, der er baseret på eller afhænger af dagbogsoptegnelser. I forskningssammenhæng bruges udtrykket om metoder, data eller undersøgelser, hvor deltagerne foranlediges til løbende at registrere oplevelser, adfærd eller symptomer over tid i dagbøger, enten på papir eller digitalt.

Anvendelserne spænder bredt og findes især inden for psykologi, sundhedsvidenskab, forbrugerforskning og uddannelsesforskning. Dagbogsdata kan indsamles som daglige indlæg, hændelsesbaserede registreringer eller gennem tidsserier ud fra specifikke prompts. Moderne tilgange bruger ofte smartphone- eller webbaserede dagbøger og kan være en del af mere omfattende metoder som Experience Sampling Method (ESM), hvor deltagerne gentagne gange i løbet af dagen indrapporterer korte oplysninger.

Fordelene ved dagbogsbaserede metoder inkluderer høj økologisk validitet og detaljeret viden om dag-til-dag variation i erfaringer og adfærd. De giver mulighed for at undersøge sammenhænge mellem kontekst og oplevelse, som ellers kan gå tabt ved tilbageblik eller kryds-sektionsdata.

Bivirkninger og udfordringer omfatter delvist eller manglende udfyldelse, hvilket kan føre til bias og manglende data. Deltagerbelastningen kan være høj, og der kan opstå reaktivitet, hvor selve registreringen ændrer adfærden. Derudover kræver dagbogsbaserede studier omhyggelig fortolkning og privatlivsbeskyttelse.