cellevægge

Cellevægge er faste lag uden på plasmamembranen, som omslutter mange celler og giver form, støtte og beskyttelse. De udgør en ydre barriere og er særligt udbredte hos planter, svampe, bakterier og visse alger og archaea; dyreceller mangler generelt en cellevæg.

Sammensætningen varierer mellem grupper. Planters og mange algers cellevæg består primært af cellulose, ofte organiseret i mikrofibriller og forstærket af lignin. Svampe har vægge af chitin og glucaner. Bakterier har peptidoglycan, som giver styrke og beskyttelse. Archaea kan bruge pseudopeptidoglycan eller andre proteiner og polysaccharider. Nogle alger og diatomer har silikatalater eller andre materialer i væggene.

I planteceller består væggen normalt af en primær cellevæg, som vokser med cellen, og i mange tilfælde en sekundær væg, der giver ekstra styrke. Midterlamellaet, rig på pektin, binder cellerne sammen. Plasmodesmata danner forbindelser gennem cellevæggen og muliggør udveksling og kommunikation mellem planteceller.

Funktionerne omfatter opretholdelse af turgor, mekanisk støtte og beskyttelse mod skade og patogener. Væggen er porøs og tillader passage af vand og næringsstoffer, og den kontrollerer udvekslingen af molekyler gennem strukturer som plasmodesmata i planter.

I medicin og industri spiller cellevægge en vigtig rolle. Antibiotika som penicillin hæmmer bakteriernes peptidoglykan-syntese. Væggenes sammensætning er også central for anvendelser som planteproduktion og biologisk materialebrug.

Historisk har forståelsen af cellevægge været central i udviklingen af cellelæren og erkendelsen af forskellene mellem plante- og dyreceller.