beslutningsgrunde

Beslutningsgrunde, eller beslutningsgrundlag, betegner de forhold, som ligger til grund for en beslutning i offentlig forvaltning eller i privatretlige sammenhænge. De består sædvanligvis af tre elementer: (1) lovgrundlag og relevante regler, (2) faktiske forhold og bevismateriale, og (3) vurdering og afvejning af interesser, herunder valg mellem alternative løsninger og en begrundelse for den endelige beslutning.

I forvaltningsretlig sammenhæng er en tydelig og tilstrækkelig beslutningsgrund afgørende for gennemsigtighed og retssikkerhed. Myndigheder skal kunne dokumentere, hvilke regler der er anvendt, hvilke faktiske forhold der er lagt til grund, hvordan proportionalitet og hensyn til berørte parter er taget i betragtning, og hvorfor et bestemt alternativ er valgt frem for andre. Begrundelsen udgør også grundlaget for klage og tilsyn.

Praktisk anvendelse: Ved byggesager, sociale ydelser og tilladelser udarbejdes beslutningsgrunde som led i sagsbehandlingen; de kan være skriftlige i form af begrundelse eller udledt af interne notater, der senere formuleres til en offentlig beslutning. Klagemyndigheder vurderer begrundelsens kvalitet og relevans.

Udfordringer og begrænsninger: Udtrykkets detaljeringsgrad skal være passende; for få eller for vage begrundelser gør beslutningen sårbar for prøvelse ved klage eller domstol. Klare og relevante beslutningsgrunde styrker troværdigheden og retter fokus mod lovlige og proportionale beslutninger.