ansættelsesform

Ansættelsesform er betegnelsen for typen af kontraktforhold, der regulerer forholdet mellem en medarbejder og en arbejdsgiver. Den fastlægger varigheden af ansættelsen, betingelserne for opsigelse, arbejdstiden og ofte løn- og ansættelsesvilkår. Valget af ansættelsesform påvirker rettigheder og pligter for begge parter og afhænger af gældende lovgivning og kollektive aftaler.

De mest almindelige former er fastansættelse, dvs. en permanent ansættelse uden fastsat slutdato, som normalt giver stabile arbejdsforhold og rettigheder som opsigelsesvarsel og ferie. Tidsbegrænset ansættelse omfatter kontrakter med slutdato eller ansættelse ved projekts slutning; sådanne kontrakter kan normalt ikke anvendes med henblik på at undgå fastansættelse og har regler for forlængelse og ophør. Deltidsansættelse indebærer nedsat arbejdstid med rettigheder og løn tilpasset omfanget. Vikariat bruges til midlertidig erstatning for en anden medarbejder og har typisk et bestemt tidsrum. Prøvetid er en midlertidig indslusning i ansættelsen, hvor der vurderes egnethed; i praksis kan vilkårene ændres ved afslutning eller bekræftelse. Lærling- eller traineeordninger kombinerer arbejde med uddannelse og følger ofte særlige regler.

Lønformer som timelønnet og månedslønnet kan forekomme uafhængigt af ansættelsesformen. Valg af ansættelsesform påvirker rettigheder som ferie, pension og arbejdsskadelovgivning samt muligheder for opsigelse og ændringer i kontrakten. Det bør fremgå klart i en skriftlig kontrakt og være i overensstemmelse med gældende lovgivning og kollektive aftaler.