adfærdsøkonomien

Adfærdsøkonomien er et tværfagligt felt inden for økonomi og psykologi, der undersøger hvordan menneskelige begrænsninger i rationalitet, kognitive skævheder og sociale faktorer påvirker beslutninger og markeders udfald. Den søger at forklare afvigelser fra den neoklassiske antagning om fuldkommen rationalitet og perfekt information.

Nøglebegreber inkluderer begrænset rationalitet, heuristikker og kognitive bias, samt prospektteori og loss aversion (tabsværdi). Beslutninger påvirkes af ramning, risikopfattelse, tidspræference og sociale normer. Forskningen viser, at små ændringer i beslutningsmiljøet kan få store konsekvenser.

Nudging og libertarian paternalism beskriver hvordan man kan forme valgmulighedernes indretning uden at fjerne valgfriheden, f.eks. standardindstillinger for pensionsopsparing, opt-out organ donation eller sundhedsmæssige valg. Hensigten er ofte at forbedre udfald uden tunge restriktioner.

Anvendelserne spænder bredt: offentlige politikker, sundhed, miljø, finansiel beslutningstagning og forbrugeradfærd. Metoder inkluderer laboratorie- og feltforsøg, ofte randomiserede kontrollerede forsøg, samt analyse af store datasæt og eksperimentelle interventioner.

Historie og nøglepersoner: forskningen tog fart i 1970’erne gennem arbejdere af Kahneman og Tversky og deres prospektteori. Daniel Kahneman modtog Nobelprisen i økonomi i 2002. Richard Thaler og Cass Sunstein har populariseret nudging og libertarian paternalism, og Thaler modtog Nobelprisen i økonomi i 2017.

Kritik og debat: udfordringer med generaliserbarhed, etiske overvejelser ved nudging og paternalisme, spørgsmål om frivillighed og manipulation samt reproducerbarhed og validitet i forskningen.