acidbaseforstyrrelser

acidbaseforstyrrelser beskriver ændringer i blodets syre-base-balance, typisk målt ved pH, pCO2 og HCO3-. En primær forstyrrelse fører til acidemi (pH under 7,35) eller alkalemi (pH over 7,45). Kroppen forsøger at kompensere ved at ændre ventilationen (respiratorisk) eller nyrefunktionen (metabolisk) for at normalisere pH, selv om den primære ændring ofte forbliver til stede.

Ved vurdering af syre-base-status bruges ofte arterielt blodgas (ABG). Hvis pH er nedsat, kan man afgøre, hvilken af de to dele af systemet der er påvirket først ved at se på pCO2 og HCO3-. En forhøjet pCO2 indikerer normalt en respiratorisk forstyrrelse; en lav HCO3- indikerer en metabolisk forstyrrelse. Respiratorisk kompensation ved metabolisk forstyrrelse indebærer sænkning eller stigning af pCO2; metabolisk kompensation ved respiratorisk forstyrrelse indebærer ændring af HCO3-. Akut og kronisk forstyrrelse adskiller sig i graden af kompensation; kroniske tilstande giver ofte mere fuld kompensation.

De fire hovedtyper er: respiratorisk acidose, respiratorisk alkalose, metabolisk acidose og metabolisk alkalose. Respiratorisk acidose opstår ved hypoventilation og tilstande som COPD eller CNS-suppression, med lavt pH og forhøjet pCO2. Respiratorisk alkalose ses ved hyperventilation (angst, smerte, høj højde) og giver forhøjet pH og lavt pCO2. Metabolisk acidose ses ved lavt HCO3- og lavt pH, ofte ved lactic eller ketoacidose, nyresvigt eller diarré; anvendes ofte anion-gap-begrebet til at klassificere årsagen. Metabolisk alkalose fremkommer ved forhøjet HCO3- og høj pH, for eksempel ved opkast, diuretika eller hypokalemi, og kompensation sker via øget erhvervet CO2-niveau.

Klinisk tilgang fokuserer på at fastslå den primære forstyrrelse, vurdere kompensation og søge den underliggende årsag, da behandling primært retter sig mod årsagen og korrektion af elektrolytforstyrrelser.