Vævstyper

Vævstyper er de grundlæggende byggesten i levende organismer og består af celler med fælles oprindelse, struktur og funktion. I menneskekroppen og andre dyr findes fire hovedtyper af væv, som organiserer sig i organer og organsystemer. Vævstyperne adskiller sig i cellernes form, placering og funktion.

Epitelvæv dækker legemsoverflader og indvendige overflader og danner kirtler. Det beskytter, danner en tæt barriere og deltager i sekretion og absorption. Epitelvæv kan være enkeltlaget eller flerlaget, og cellerne kan være flade (pladeformede), kubiske eller cylindriske. Det findes i huden, i slimhinderne og i kirtler, hvor det ofte fungerer som barriere og sekretorisk væv.

Bindevæv giver støtte, holder organer sammen og udfylder mellemrum mellem væv. Det består af celler og en ekstracellulær matriks med fibre (kollagen og elastin) og grundsubstans. Underinddelinger inkluderer løst og tæt bindevæv, fedtvæv samt specialiserede former som brusk, knogle og blod. Bindevæv fungerer som fleksibelt rør og polstring for organer og deltager i transport og immunforsvar.

Muskelvæv producerer kraft og bevægelse. Skeletmuskulatur (tværstribet) tilhører viljestyrede bevægelser, glat muskulatur findes i blodkar og indre organer og virker uvilkårligt, mens hjertemuskulatur udgør hjertet. Alle typer ændrer længde og spænding gennem kontraktion og tilpasning til krav fra nervesystemet og hormoner.

Nervevæv består af nerveceller (neuroner) og støtteceller (gliaceller). Det fungerer som kroppens kommunikationsnet gennem elektriske signaler og kemiske meddelelser og styrer sansning, bevægelse og koordination.