Vævsområder

Vævsområder er distinkte rumlige regioner inden for et væv eller et organ, hvor celler, ekstracellulær matrix og tilhørende vævstyper har særlige karakteristika, som giver vævet eller organet en bestemt funktion. Begrebet anvendes i anatomi, histologi og medicinsk billedgivning til at beskrive, hvordan vævet er organiseret på makro- og mikroskopisk niveau.

Et vævsområde kan afgrænses af forskelle i celletype og celleorganisation, i kemisk sammensætning, i blodtilførsel og innervering eller i udviklingsoprindelse. Områderne kan være faste anatomiske zoner eller mere funktionelt afgrænsede områder, og de kan ændre sig som følge af aktivitet, aldring eller sygdom.

Eksempler spænder fra konkrete lag i huden — epidermis og dermis — til funktionelt differentierede områder i hjernen, som motoriske og sensoriske cortex, eller i fordøjelseskanalen, hvor mucosa, submucosa og muscularis udgør tilstødende vævsområder. I leveren kan man tale om lobulære områder med hepatocytter arrangeret omkring sinusoiderne.

Identifikationen af vævsområder sker gennem histologiske metoder som farvning og immunohistokemi, samt gennem medicinske billeddiagnostiske teknikker som MRI, CT og PET. I forskning og klinik bruges markørbaserede vævsområder til at beskrive vævets arkitektur, vurdere sygdomsudbredning og planlægge behandling.

Vævsområder udgør en grundlæggende del af forståelsen af organers funktion og den rumlige organisering af væv.