Uregelmæssige

Uregelmæssige er en betegnelse inden for sprogvidenskab og sprogundervisning, der bruges om ord eller bøjningsformer, som ikke følger de sædvanlige mønstre i et sprog. I dansk anvendes termen primært om verber, hvis bøjningsmønstre ikke passer sammen med et regelbundet system, men den kan også bruges om andre ordklasser, hvor formerne afviger fra det forventede.

I dansk betyder uregelmæssighed især, at stamform og afledte former ikke dannes efter en simpel regel. Det kan påvirke nutid, datid, førnutid og perfekt participium, og derfor kræver disse ord ofte indlæring og hukommelse i stedet for regelbaseret dannelse. Mange uregelmæssige former stammer fra historiske lydændringer og sproglige ɛndringer, der ikke længere er tydelige i nutidens funktion, men som stadig er nødvendige for korrekt anvendelse og forståelse.

Eksempler på uregelmæssige verber i dansk omfatter være (er, var, været), have (har, havde, haft), gå (går, gik, gået), få (får, fik, fået), gøre (gør, gjorde, gjort), kunne (kan, kunne, kunnet) og tage (tager, tog, taget). Disse verbformer viser ændringer i stammen eller i sluttillæg, som ikke følger den typiske regelbøjning.

Uregelmæssige er derfor ikke en fast størrelse, men en gruppe af undtagelser, der beskrives statistisk og historisk i grammatiske fremstillinger. For sprogundervisning betyder det ofte, at eleverne lærer disse former som særlige ord uden for den generelle regel.