Transkateter

Transkateter refererer til medicinske procedurer som udføres ved at indsætte et kateter gennem et blodkar og føre det til hjertet eller andre intravaskulære mål. Metoden bruges til både diagnostik og behandling og udføres ofte uden åben kirurgi. Transkateterteknikker anvendes primært inden for kardiologi, radiologi og interventional radiology.

De mest almindelige typer omfatter diagnostisk koronarangiografi og perkutant koronar intervention (PCI) med ballonudvidelse og ofte stentplacering. Andre centrale procedurer er transkateter aortaklapudskiftning (TAVI/TAVR) ved alvorlig aortastenose, transkateter mitralventilreparationer (såsom MitraClip) og forskellige strukturelle hjerteprocedurer samt transkateter embolisering eller aflukning af fistler og malformationer. Derudover bruges transkateterteknikker til blødnings- og vaskulære interventioner i øvrigt.

Til disse procedurer anvendes adgang gennem perifære kar, typisk via femoral- eller radialarterien, og i nogle tilfælde via brachial- eller andre vene- eller arteriespor. Værktøjskassen omfatter katetre, guide wires, ballonkatetre, stenter samt embolisationsudstyr og forskellige afslutnings- eller lækagesikre teknikker. Billedguidning sker normalt ved fluoroskopi og kan suppleres af intravaskulær ultralyd.

Fordelene ved transkateterteknikkerne er mindre invasivitet, lavere komplikationsrate i visse tilstande og kortere hospitalisering sammenlignet med åben kirurgi. Indikationer spænder fra koronararteriesygdom og hjerteklaplæsioner til vaskulære og emboliseringsteknikker. Risici inkluderer blødning, vaskulære skader, infektion, kontrastinduceret nefropati og i visse tilfælde stroke eller hjertestop.

Historisk begyndte transkateterteknikker i 1960’erne med transluminale angioplastiske ideer, og den moderne koronare angioplastik blev videreudviklet af Andreas Gruentzig i 1977. Siden har teknikkerne vokset til en bred vifte af diagnostiske og terapeutiske muligheder.