Toxigenicitet

Toxigenicitet er evnen hos en mikroorganisme til at producere toksiner, som kan bidrage til sygdom hos en vært. Toksinerne kan være sekretionsprodukter, der frigives til omgivelserne, eller være cellebundne toksiner, der virker, når mikroben interagerer med værten. Toxigenicitet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med virulens i alle tilfælde; sygdomsfremkaldelse afhænger af toksinernes effekt, andre virulensfaktorer og værtens sårbarhed og miljøet.

Den toxigeniske kapacitet er ofte genetisk bestemt. Gener for toksiner kan være båret på plasmider, integroner eller i kromosomet og kan overføres mellem celler via horisontal genoverførsel. Udtryk og mængden af toksiner påvirkes af miljøforhold som næring, temperatur og pH samt af reguleringsnetværk som quorum sensing.

Eksempler på toksinproducerende organismer omfatter Clostridium botulinum (botulinumtoksin), Staphylococcus aureus (enterotoksiner), Vibrio cholerae (koleratoksin) og Escherichia coli (Shiga-toksiner og visse enterotoksiner). Mange svampearter producerer mykotoksiner som aflatoksiner. Toksiner kan være vigtige virulencefaktorer gennem påvirkning af nervesystemet, fordøjelsessystemet og cellers signaleringsveje.

Vurdering af toxigenicitet støttes af metoder til påvisning af toksin eller toksin-gener, herunder immunoassays (ELISA), genetiske tests (PCR for toxin-gener) og massespektrometri til direkte måling af toksiner i kulturprøver eller kliniske prøver.

Betydningen af toxigenicitet ligger i forståelsen af sygdomsmekanismer, diagnostik og forebyggelse samt i fødevaresikkerhed og udviklingen af antitoksiner og vacciner.