Tofaktorgodkendelse

Tofaktorgodkendelse er en sikkerhedsmetode, hvor brugeren skal fremvise to uafhængige beviser (faktorer) for identitet ved login eller ved adgang til følsomme oplysninger. De tre klassiske faktorgrupper er noget man ved (f.eks. adgangskode), noget man har (f.eks. en mobiltelefon eller hardware-token) og noget man er (biometriske kendetegn som fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse).

Formålet er at reducere risikoen for uautoriseret adgang, fordi en angriber typisk ikke kan kompromittere begge faktorer samtidigt. Tofaktorgodkendelse anvendes bredt i privat- og erhvervssammenhæng samt af finansielle tjenester og offentlige myndigheder.

Almindelige implementeringer omfatter engangskoder genereret af autentificeringsapps (TOTP/HOTP), push-bekræftelser fra enhed, SMS eller telefonopkald, hardware-token (f.eks. U2F/NFC) og biometrisk godkendelse via enhed. Moderne standarder som WebAuthn og FIDO2 fremmer passwordfrie eller tokenbaserede løsninger.

Begrænsninger inkluderer sårbarheder ved SMS (SIM-swap), phishing af engangskoder, tab af enheder samt brugeroplevelsesudfordringer. Gode praksisser er at foretrække autentificeringsapps eller hardware-tokens fremfor SMS, opbevare backupkoder sikkert, aktivere kontoovervågning og holde software opdateret.

Tofaktorgodkendelse er et af flere lag i en samlet sikkerhedsstrategi og anbefales ofte som et effektivt middel til at hæve adgangssikkerheden uden at eliminere behovet for andre sikkerhedsforanstaltninger.