Terrænmodeller

Terrænmodeller er digitale repræsentationer af jordens overflade uden eller med begrænset vegetation og menneskeskabte konstruktioner. De beskriver terrænet gennem højder og former og benyttes som grundlag for kartografi, planlægning og geodataanalyse. I praksis skelnes der ofte mellem modeller af bare jord (digitalt terrænmodel, DTM, eller digitalt højdemodel, DEM) og modeller, der inkluderer overflader (DSM).

Den typiske opdeling er: DTM/DEM som forsøger at afspejle det bare jord og give et vegetationsfrit terræn; DSM, der indeholder højder for vegetation og bygninger. En TIN-baseret terrænmodel bygger på et net af trekantede elementer og giver detaljerede kurver, mens rasterbaserede modeller bruger et regelmæssigt gitter af højder.

Data til terrænmodeller kommer primært fra LiDAR, fotogrammetri og radar. Efter indsamling renses og behandles data for at producere en sammenhængende DEM/DTM eller DSM. Opløsning og nøjagtighed bestemmes af kildedata, behandlingsvalg og den anvendte repræsentation. Udfordringer opstår i tæt skov, byområder og skrå terræner.

Anvendelser omfatter hydrologisk modellering og afstrømningsberegninger, hældnings- og reliefanalyser, risikovurdering af jord- og skred, samt planlægning af infrastruktur og synshedsberegninger til telekommunikation og luftfart.

Vigtige kvalitetsegenskaber er horisontal og vertikal nøjagtighed, referenceramme og datum samt opløsning (meter eller centimeter). Data leveres som raster eller TIN og ledsages ofte af metadata såsom kilde, dato og præcision. Åbne data og standardformater fremmer interoperabilitet og bred anvendelse.