rasterbaserede

Rasterbaseret refererer til data og behandling, der bygger på rasterdata, hvilket er et regelmæssigt gitter af celler (pixels). Hver celle har en værdi, der afbilder en egenskab eller måling, f.eks. intensitet, temperatur eller højdemodel. Rasterdata bruges bredt i fjernmåling, geografi og billedbehandling.

Et rasterdataset består af et gitter med bestemte dimensioner og opløsning, samt et koordinatsystem. Typiske kilder er satellitbilleder, luftfotos og digitale højdemodeller. Rasterdata kan være enkeltbåndet eller multi-båndet, hvor hvert bånd repræsenterer en specifik måling eller spektre.

Fordelene ved rasterbaserede data inkluderer deres naturlige egenskab til at repræsentere kontinuerlige felter (såsom height eller temperatur), enkel udførelse af rasterbaserede operationer (pixel-for-pixelberegninger, filtre, konvolution, klassificering) og effektiv håndtering af store billedområder. Begrænsningerne omfatter store datamængder, udfordringer med præcis geometri i komplekse områder og afhængighed af valget af opløsning; ved ændring af opløsning eller reprojektion kan der opstå tab eller artefakter.

Anvendelsesområder omfatter geografiske informationssystemer (GIS), fjernmåling, billedbehandling, terrænmodeller (DEM, beregning af hældning, retning og skygger), hydrologi og miljøovervågning. Typiske filformater inkluderer GeoTIFF, ERDAS IMG og ASCII GRID. Rasterdata egner sig særligt til analyser af rumlige mønstre og kontinuerlige felter, mens vektorbaserede data ofte bruges til objektdirecte repræsentationer og netværksanalyser.