Tandmaterialer

Tandmaterialer er materialer, der anvendes i tandlægepraksis til diagnose, behandling og rehabilitering af tænder og mundbund. De skal være biokompatible og kunne modstå tyggekræfter, mekanisk slid og kemiske påvirkninger, samtidig med at de giver god æstetik og holdbare bindinger til tandvæv. Radiopacitet og langtidsholdbarhed i mundmiljøet er også vigtige krav.

Klassifikation og eksempler omfatter metaller og legeringer som guld og titan til implantater, samt historisk anvendte amalgam. Keramer som porcelæn og zirconia giver æstetiske og stærke restaureringer. Polymerer og kompositmaterialer, herunder kompositresiner og resin-modificerede glasionomer, bruges bredt til fyldninger og restaureringer. Impressionsmaterialer som alginat, polyvinylsiloxan og polyether anvendes til aftryk. Cementer som glasionomercement, resincement og bioaktive cementer sørger for binding og forankring. Liner og bases som calciumhydroxid og glasionomer giver pulpa-beskyttelse og termisk isolering. Endodontiske materialer som gutta-percha og endodontiske sealer anvendes i rodbehandlinger. CAD/CAM-materialer som feldspatkeramik og lithiumdisilikat samt avancerede kompositblokke spiller en central rolle i moderne digitalt præparerede restaureringer. Implantatmaterialer som titan og zirconia har en stigende betydning i protetik og rehabilitering.

Kvalitet og evaluering: Tandmaterialer underkastes internationale standarder og kliniske vurderinger for biokompatibilitet, mekanisk ydeevne og radiopacitet. Udviklingen fokuserer ofte på bedre æstetik, slidstyrke og biokompatibilitet samt nye bioaktive egenskaber.