Spejløse

Spejløse kameraer er digitale kameraer uden det spejlrefleks-system, der bruges i traditionelle DSLR’er. Framing og komposition sker gennem en elektronisk søger (EVF) og/eller en LCD-skærm, og billedet fremstilles direkte af sensorens data. Uden spejlet bliver kroppens og lensens konstruktion ofte mere kompakt og lettere.

De fleste spejløse kameraer har udskiftelige objektiver og en relativt kort flangeafstand, hvilket giver større fleksibilitet med adaptere og muligheden for kompakte kroppe. De er typisk udstyret med avanceret video og indbygget billedstabilisering, og autofokus er ofte en hybrid af fase- og kontrastdetektion. Egenskaber som høj billedkvalitet, hurtig kontinuerlig optagelse og god live view-opdatering har bidraget til en bred markedsaccept. Batterilevetiden kan være lavere end hos DSLR’er, især fordi EVF og store skærme bruger strøm, men moderne modeller forbedrer batteriforbrug og mulighed for USB-lading.

Historisk set kom de første succesrige systemer i begyndelsen af 2000’erne, med Micro Four Thirds (Olympus og Panasonic) som en tidlig drivkraft og Sony NEX-serien i 2010’erne. Efterfølgende kom fuldformatsystemer fra producenter som Canon (EOS R), Nikon (Z), Fujifilm (X) og Sony (α) i større skala. Dette har ført til en bredere optikudvalg og generel ændring i fotografibranchen, hvor spejløse systemer ofte erstatter traditionelle DSLR’er i mange segmenter.

I dag dominerer spejløse kameraer markedet i mange kategorier, og teknologiske fremskridt fortsætter med at forbedre autofokus, billedkvalitet og videoegenskaber.