Sekulariseret

Sekulariseret beskriver tilstanden hvor religionens rolle i samfundet enten er svækket eller adskilt fra offentlige institutioner. Ordet kan referere til en proces i hele samfundet eller til en enkelt persons identitet: en sekulariseret person betegner en som har afstået eller ikke længere praktiserer religiøse forpligtelser. Etymologien stammer fra latin saecularis gennem fransk og tysk før det kom ind i dansk.

I sociologi betegnes sekularisering som en bevægelse hvor religionens sociale magt i samfundet falder, religiøse institutioner mister politisk indflydelse, og offentlig liv bliver mere sekulært og privat. Indikatorer kan være fald i religiøs deltagelse, mindsket religiøs autoritet i politik og uddannelse, og en adskillelse mellem kirke og stat i praksis.

Historisk har sekularisering været særligt udtalt i mange vestlige lande gennem modernisering, urbanisering og uddannelse. I Skandinavien og øvrige nordlige lande samt dele af Europa har samfundet i vid udstrækning gjort religion til et privat anliggende, samtidig med at kulturel kristendom ofte fortsætter som en del af traditioner og identitet. Der findes også kritik og nuancer: teorier om post-sekularisering hævder at religion fortsat spiller en vigtig rolle både offentligt og privat, især i pluralistiske samfund hvor identiteter sammensmelter forskellige religiøse strømninger.

Se også: sekularisering, sekularisme.