Revaskularisering

Revaskularisering er et medicinsk begreb for tiltag, der genskaber blodtilførsel til væv, der er iskæmisk på grund af forsnævringer eller blokering af blodkar. I hjerte-kar området beskriver revaskularisering primært myokardiel revascularisering, dvs. at genoprette blodforsyningen til hjertemuskulaturen. De vigtigste metoder er kirurgisk CABG (coronary artery bypass grafting) og perkutant koronar intervention (PCI). Ved CABG omgår man blokeringer ved at bruge grafts fra andre blodkar; PCI udvider stenoser ved ballondilatation og indsætter ofte stents.

Revaskularisering anvendes også uden for hjertet, f.eks. i carotidarterierne for at forebygge slag og i perifere kar for at behandle iskæmi i benene.

Indikationerne afhænger af patienten og sygdommens karakter. Generelt overvejes revaskularisering ved betydelig iskæmi eller ved symptomgivende iskæmisk hjertesygdom, der ikke er tilstrækkeligt afhjulpet med medicin og livsstilsændringer. CABG er ofte foretrukket ved multivessel disease eller venstre hovedstamme-stenose og ved visse højrisikosituationer, særligt hos diabetikere; PCI kan være mere hensigtsmæssigt ved enkelte betydelige stenoser eller når hurtig genoprettelse af blodflow er nødvendig.

Fordelene omfatter reduktion af iskæmi, symptomlindring og i nogle grupper forbedret overlevelse. Risikoen ved behandlingerne varierer: kirurgi medfører dødelighed, slag og infektionsrisiko; PCI bærer risiko for restenos, stent-thrombose og kontrastnephropati. Langsigtet behandling kræver ofte antitrombotisk behandling, livsstilsændringer og regelmæssig opfølgning.