carotidarterierne

Carotidarterierne er to store blodårer i halsen, der forsyner hovedet og hjernen med iltet blod. Højre common carotidarterie afgår normalt fra truncus brachiocephalicus (brachiocefalisk stamme), mens venstre common carotidarterie afgår direkte fra arcus aortae. Den færdiggør sin passage gennem halsen og giver sig til sidst ud i en intern og en ekstern gren.

Den opdelte struktur består af en intern carotid arterie og en ekstern carotid arterie. Den interne carotis fortsætter uden betydelige grene i halsen og går ind i kraniet gennem canalis carotis for at levere blod til hjernen og øjet gennem grene som a. ophthalmica, a. cerebri anterior og a. cerebri media, samt a. choroidea posterior og a. carotis kommunis i senere faser. Den eksterne carotis afgiver i halsregionen omkring otte overordnede grene, der forsyner ansigt og hals: a. thyroidea superior, a. lingualis, a. facialis, a. occipitalis, a. pharyngea ascendens, a. maxillaris og a. temporalis superficialis samt a. stylomastoidea (varianter forekommer).

Bifurkationen af common carotid interne ved niveau omkring C4 og ligger tæt på kar- og nervestrukturen i carotide-esen. Carotid-sheath omfatter common carotid, v. jugularis interna og n. vagus. Ved bifurkationen findes også carotid-sinus og carotid-body, som fungerer som baro- og chemoreceptorer og kan påvirke blodtryk og respiration.

Klinisk relevans inkluderer undersøgelse af pulsen ved carotidarterierne, auskultation for bruits ved aterosklerotisk sygdom og behandlingsmuligheder som carotid endarterektomi eller stentning ved betydelig stenose for at reducere risikoen for slagtilfælde. Risikofaktorer omfatter hypertension, rygning og åreforkalkning.

---