behandlingerne

Behandlingen refererer generelt til de handlinger, der har til formål at afhjælpe sygdom, lindre symptomer, forhindre forværring og forbedre funktion eller livskvalitet. Begrebet omfatter et bredt spektrum af indsatser anvendt inden for sundheds- og omsorgssektoren samt i tandpleje og socialt arbejde. Behandlingerne kan deles i medicinske behandlinger (forskellige lægemidler, kemoterapi, strålebehandling), kirurgiske behandlinger, fysioterapeutiske og ergoterapeutiske indsatser, psykologiske og psykoterapeutiske behandlinger samt rehabiliterings- og palliative tilgange. Forebyggende tiltag og støttende foranstaltninger regnes også som en del af behandlingsfeltet i bred forstand, idet de har til formål at reducere risikofaktorer og lindre lidelse.

Beslutningsprocessen omkring behandling er centreret omkring evidensbaseret praksis og patientens forhold. Behandlingsvalg vurderes ud fra diagnose, sygdomsstadie, forventet effekt, bivirkninger og patientens præferencer og livssituation. Informeret samtykke og delt beslutningstagning er grundlæggende principper. Sikkerhed og kvalitet er centrale krav, og alle behandlinger bør være underlagt faglige retningslinjer, kvalitetskontroller og monitorering af resultater.

Historisk har udviklingen af behandlingen været drevet af klinisk forskning, teknologi og etiske overvejelser. Udfordringer i moderne praksis omfatter risiko for over- eller underbehandling, ulighed i adgang til behandlinger og behovet for individualisering baseret på data og patienters ønsker. Behandlingerne er derfor dynamiske og tilpasses løbende ny viden og samfundsforhold.