Retfærdighed

Retfærdighed er et grundbegreb i etik, ret og samfund, der betegner, hvad der er ret og rimeligt for alle berørte parter. Ordet bruges både om moralske vurderinger og om lovmæssige og institutionelle forhold. Generelt skelnes der mellem to dimensioner: distributiv retfærdighed, der handler om fordelingen af goder og muligheder, og procedural retfærdighed, der handler om, hvor rimelige og gennemsigtige processer beslutninger hviler på. Desuden omtales ofte retfærdighed i juridisk forstand som lighed for loven og retssikkerhed.

Distributiv retfærdighed undersøger, hvordan ressourcer som indkomst, sundhed og muligheder fordeles, og hvilke kriterier der anvendes – behov, bidrag, fortjeneste eller lighed. Procedural retfærdighed fokuserer på proceskriterier som neutralitet, konsekvens, mulighed for at blive hørt og transparens. Restorativ og retr adgang til straffe? Restorativ og retractiv retfærdighed beskriver forskellige måder at håndtere skade og straf på: restitutionsbaserede løsninger, der genopretter relationer og kompensation, versus proportionerede straffe.

Filosoffer har tilbudt forskellige svar. Aristoteles så retfærdighed som proportionalitet; Kant fremhævede universelle maximer og lige behandling; John Rawls har formuleret retfærdighed som fairness med en tankeeksperiment om en tilbagetrukket situation; Robert Nozick fokuserede på rettigheder og ejendom; Amartya Sen har fremhævet kapabiliteter og sociale muligheder.

I praksis er retfærdighed en væsentlig målstolpe i lovgivning, regeringspolitik og erhvervsliv: lighed for loven, retssikkerhed, ikke-diskrimination og mulighed for klage eller forsoning.