Overstrømsafbryder

Overstrømsafbryder, i dansk terminologi, er en beskyttelsesanordning i elektriske installationer som automatisk afbryder strømmen i en kreds, hvis strømstyrken overstiger et bestemt niveau. Formålet er at beskytte ledninger og udstyr mod overophedning, forhindre skader og reducere brandrisiko som følge af overbelastning eller kortslutning.

En overstrømsafbryder virker gennem to tripmekanismer: en termisk del, der reagerer på langvarig overbelastning ved at bøje en bimetalstrimmel, og en magnetisk del, der reagerer på pludselige kortslutninger. Sammen giver de beskyttelse mod både overbelastning og kortslutning. Enheden er genanvendelig og kan resettes manuelt efter udløsning.

Typiske typer omfatter miniature-kredsløbsafbrydere (MCB) til boliginstallationer og større kapslede kredsløbsafbrydere (MCCB) til højere strømme og bredere anvendelse i fordelingsanlæg. Tripkurver beskriver hvor hurtigt afbryderen udløses ved overskridelse af nominelle strøm: type B, C og D er de mest almindelige; B reagerer ved cirka 3–5 gange nominelforbrug, C ved 5–10 gange, D ved 10–20 gange i kortvarige overstrømme.

I praksis anvendes overstrømsafbrydere i distributions- og sikringspaneler; de findes i faste eller modulære formfaktorer og er normalt udstyret med angivne nominelle strømstyrker (fra nogle få ampere til flere hundrede ampere) og en bestemt afbrydningsevne (breaking capacity) målt i kiloampere. De er fastlagt af internationale og regionale standarder som IEC 60898-1 og IEC 60947-2, og i Danmark af nationale forskrifter. Ved udløsning skal fejlsårsagen undersøges og rettes, før enheden sættes i gang igen.