Omkostningsnytte

Omkostningsnytte, også kaldet cost-benefit analysis (CBA), er en systematisk metode til at sammenligne de samlede forventede omkostninger ved en aktivitet med de forventede gevinster. I en typisk CBA omregnes alle relevante konsekvenser til en fælles monetær enhed for at vurdere, om projektet giver samfundsmæssig værdi.

Processen omfatter ofte at fastlægge formål og tidsramme, identificere og måle omkostninger og fordeler (direkte, indirekte og eksterne, herunder immaterielle effekter), omregne dem til nutidsværdi gennem diskontering og derefter beregne netto nutidsværdi eller forholdet mellem fordele og omkostninger. Sensitivitetsanalyser anvendes til at vurdere robustheden af resultaterne.

Omkostninger kan være direkte, inklusive kapital- og driftsomkostninger, samt miljø- og sociale omkostninger. Fordelene kan være direkte gevinster som tidsbesparelser og driftsbesparelser, samt indirekte og immaterielle effekter som forbedret livskvalitet og sundhedsgevinster.

Anvendelse og resultaterne af omkostningsnytte er sædvanlige i offentlige investeringer, infrastrukturprojekter, miljø- og sundhedsinitiativer. Måleenhederne inkluderer netto nutidsværdi (NPV), forholdet mellem fordele og omkostninger (BCR) og intern afkastfaktor (IRR). Hvis NPV er positiv eller BCR > 1 under en given diskonteringsrente, anses fordelene at være større end omkostningerne.

Begrænsningerne omfatter vanskeligheder ved at monetarisere ikke-markedsværdier, usikkerhed i data og forudsigelser, valg af diskonteringsrente og hensyn til fordelingsmæssige effekter mellem samfundsgrupper. Eksempelvis kan turisme, sundhedsydelser eller miljøeffekter være svært prissatte.