ikkemarkedsværdier

Ikke-markedsværdier betegner værdier, der ikke afspejles i markedspriser. De opstår, når goder ikke håndteres frit i markeder, eller når markedet ikke fuldt ud fanger samfundets præferencer. Ikke-markedsværdier deles ofte i brugsværdier og ikke-brugsværdier. Brugsværdier dækker den direkte anvendelse eller rekreative værdi af et gode, for eksempel vandkvalitet, adgang til naturområder eller friluftsaktiviteter. Ikke-brugsværdier omfatter værdier relateret til eksistensen af et gode eller til fremtidige muligheder, såsom eksistensværdi (værdi i at en art eksisterer uden at nogen bruger den), optionsværdi og bequest value.

Målemetoder: der findes flere tilgange til at værdisætte ikke-markedsværdier. Kontingentværdiansættelse (contingent valuation) beder respondenter angive deres villighed til at betale for en given ændring i tilstanden. Valgeksperimenter anvender præferencer mellem alternative scenarier. Rejseomkostningsmetoden anvendes til rekreative steder, mens hedonistisk prisfastsættelse udleder værdier fra ejendomsmarkeder og forbrug. Alt er præget af usikkerhed og potentielle skævheder, og der diskuteres løbende i forskningen.

Anvendelser: i offentlige beslutninger og kost-nytte-analyser for at inkludere miljø-, kultur- og sundhedsrelaterede gevinster og omkostninger, som ikke har en markedspris. Udfordringer: værdiers subjektivitet, kulturel variation og etiske overvejelser ved at tilskrive monetære værdier natur og kultur.

Dette giver en kort, neutral introduktion til ikkemarkedsværdier.

---