Omkostningsniveauer

Omkostningsniveauer refererer til størrelsen af de omkostninger, en virksomhed eller aktivitet medfører i en given periode eller ved en bestemt produktionsmængde. Begrebet anvendes i budgettering, prissætning og performanceanalyse og afledes ofte i faste, variable og semi-variable komponenter.

Faste omkostninger er udgifter, der ikke ændrer sig med volumen på kort sigt, f.eks. husleje, afskrivninger og administrative omkostninger. Variable omkostninger ændrer sig direkte med produktionen, såsom råmaterialer, direkte arbejdskraft og energiforbrug. Semi-variable omkostninger har både faste og variable elementer, for eksempel tjenesteomkostninger der skal dække en grundafgift plus forbrug.

Omkostningsniveauer måles og analyseres gennem forskellige begreber som totale omkostninger, gennemsnitsomkostninger og marginalomkostninger. Omkostningsregnskab, herunder standardomkostninger og aktivitetsbaseret omkostningsregnskab (ABC), hjælper med at tilknytte omkostninger til produkter og aktiviteter. Break-even analyse anvendes til at bestemme det salgsmål, der gør virksomheden rentabel.

Praktiske anvendelser omfatter prisfastsættelse, budgettering, profitabilitetsanalyse, kapacitetsplanlægning og beslutninger om outsourcing eller insourcing.

Faktorer der påvirker omkostningsniveauer, inkluderer kapacitetsudnyttelse, teknologi, inputpriser, arbejdskraft, geografi og regulering.

Begrænsninger ved begrebet omkostningsniveauer: det afspejler ikke nødvendigvis sociale eller miljømæssige omkostninger, og fremtidige ændringer kan gøre beregninger mindre pålidelige.