Membranstabilitet

Membranstabilitet er evnen hos en membran til at opretholde sin integritet og sin funktion som en barriere mellem to rum under varierende fysiske og kemiske betingelser. Begrebet bruges om både biologiske membraner, såsom cellemembraner og organellemembraner, og om syntetiske membraner, der består af lipider eller polymerer.

Biologiske membraners stabilitet påvirkes af lipidkomposition, herunder mættede og umættede fedtsyrer, samt af kolesterol, som kan ændre membranens fluiditet og permeabilitet. Temperatur, pH og ionstyrke spiller også en rolle, ligesom tilstedeværelsen af membranproteiner og cytoskelets forankringer, der kan give mekanisk styrke eller ændre permeabiliteten. Oxidativt stress og mekanisk belastning har desuden betydning for stabiliteten i fysiologiske og stressfyldte tilstande.

For kunstige membraner vurderes stabiliteten ofte gennem deres evne til at modstå leakage, ruptur eller ændringer i struktur under belastning. Metoder inkluderer leakkageanalyser med fluorescerende stoffer, måling af membranens mekaniske egenskaber ved micropipette-aspiration eller AFM, og termodynamiske studier som differential scanning calorimetrisk analyse (DSC) til at bestemme faseovergange.

Anvendelser af membranstabilitetssyn er bredt og omfatter liposomer og andre vesikler til lægemiddellevering, kunstige celler og biosensorer, samt membranbaserede separations- og filtreringssystemer. Udfordringerne involverer at opnå tilstrækkelig stabilitet uden at gå på kompromis med permeabilitet og funktion under brug og opbevaring. Se også membranbiologi, lipid, cellemembran.

---