Matingmønstre

Matingmønstre beskriver hvordan individer søger og vælger partnere, og hvordan parforhold og afkomsproduktion organiseres i en art. Mønstrene varierer mellem arter og påvirkes af økologi, livshistorie og seksuel selektion.

De mest velkendte mønstre er monogami, polygami og promiscuitet. Monogami betyder et fast en-til-en forhold mellem to individer, ofte med delt forældreskab og langvarig partnerskab. Polygami omfatter polygyny, hvor én han parrer sig med flere hunner, og polyandri, hvor én hun parrer sig med flere hanner. Promiscuitet betegner en praksis hvor individer parrer sig med mange partnere uden faste parbindinger.

Andre mønstre inkluderer lek, hvor hanner konkurrerer gennem præsenterende fremvisninger for hunnens opmærksomhed, og hvor hunnerne vælger partnere baseret på signaler eller præstationer. Hanner og hunner kan have forskellige grader af forældrefordeling, hvilket også influerer naturlige selektioner og vedvarende mønstre i populationer.

Faktorer som påvirker mønstre er fordeling og tilgængelighed af ressourcer, graden af forældrefordeling og investments, mønster for partnerudvælgelse samt seksuel selektion. Hvor ressourcer er stabile og forældreskabet ordreres til fælles gavn, er monogami mere udbredt; konkurrence og asymmetrisk tilgængelighed af partnere kan fremme polygamiske eller promiscuøse mønstre.

Menneskelige mønstre er formet af både biologi og kultur. Kultur, normer og lovgivning påvirker ofte hvilke mønstre der er accepterede, og i hvilket omfang polygami eller monogami praktiseres, selv om biologiske faktorer også spiller en rolle i præferencer og paringsstrategier.