MACadressering

MAC-adressering, eller MAC-adresse, er det fysiske adresse-system, som bruges af netværkets data-link-lag til at identificere netværks interfaces på et lokalt netværk. En MAC-adresse er normalt 48 bit lang og udtrykkes som seks hexadecimal-tegn, ofte vist som par af to tegn (for eksempel 00:1A:2B:3C:4D:5E). Den består sædvanligvis af en organisatorisk unik identifikator (OUI) på de første 24 bit og en enhedsspecifik del på de sidste 24 bit.

MAC-adresser bruges til lag 2-adressering og angiver både destinations- og kildé adressen i en ramme. Adressen kan være unicast, multicast eller broadcast, afhængigt af I/G- og U/L-bits i første octet. Mange enheder har en "burned-in" adresse, men adresser kan også ændres gennem lokal administration eller software (spoofing).

Når enheder kommunikerer på et lokalt netværk, bruges MAC-adresser i Ethernet-rammer til at dirigere trafik mellem enheder. For IPv4 anvendes ARP til at oversætte en IP-adresse til MAC-adressen i det lokale segment. For IPv6 anvendes Neighbor Discovery Protocol (NDP) til at finde den tilsvarende MAC. MAC-adresser er ikke routable over routere og stopper derfor ved grænsen af det lokale netværk.

Sikkerhed og privatliv: MAC-adresser kan spoofes og bruges i netværkssikkerhed og anonymitet. Netværk kan implementere port-sikkerhed, MAC-filtrering eller statiske adresser. Mange enheder anvender midlertidige eller tilfældige MAC-adresser for at beskytte privatlivet, især på offentlige Wi‑Fi-netværk og mobile enheder.

Varianter og udvikling: Der findes også 64-bit adresser i visse teknologier (for eksempel EUI-64 til IPv6-adresser) og brug af virtuelle MAC-adresser i virtuelle miljøer. I trådløse netværk tildeler AP’er en BSSID, som er en MAC-adresse for adgangspunktet. Hypervisorer og virtuelle netværk kan tillade ændring eller tildeling af virtuelle MAC-adresser for virtuelle noder.