Luftvejsinfektioner

Luftvejsinfektioner er infektioner i luftvejene og kan ramme øvre eller nedre luftveje. Øvre luftvejsinfektioner omfatter ofte forkølelse, sinusitis, faryngitis og laryngitis; nedre luftvejsinfektioner inkluderer bronkit og lungebetændelse. Symptomerne varierer: øvre infektioner giver typisk snue, ondt i halsen og hoste, mens nedre infektioner ofte giver feber, åndenød og brystsmerter.

Årsager og transmission: de fleste luftvejsinfektioner er virale og spredes gennem dråber eller kontakt. Influenzavirus, RS-virus og rhinovirus er almindelige årsager, mens bakterielle infektioner som Streptococcus pneumoniae og Haemophilus influenzae kan opstå som sekundære infektioner eller være primære i enkelte tilfælde. Børn, ældre og personer med kroniske lungesygdomme eller nedsat immunforsvar har øget risiko.

Diagnose: baseres primært på klinisk vurdering og sygehistorie. Ved mistanke om lungebetændelse eller alvorlig sygdom kan billeddiagnostik (røntgen af thorax), blodprøver eller mikrobiologisk undersøgelse være nødvendig. Behandling: de fleste luftvejsinfektioner er selvbegrænsende og behandles med støttende foranstaltninger som hvile og væske. Antibiotika gives ved sandsynlig bakteriel infektion eller sekundær lungebetændelse. Antivirale behandlingsmuligheder kan være relevante ved influenza, og vaccinationer forebygger mange infektioner.

Forebyggelse: vaccinationer (influenza og pneumokokker), god håndhygiejne, undgå rygning og tæt kontakt med syge personer. Prognose og epidemiologi: luftvejsinfektioner er almindelige og normalt milde, men kan være alvorlige hos ældre og kronisk syge. Komplikationer kan være lungebetændelse, mellemøre- eller bihuleinfektioner, sepsis og forværring af eksisterende lungesygdomme.