Luftvejen

Luftvejen, eller luftvejene, betegner det samlede system af passagerer, der fører luft mellem omverdenen og lungerne. Hos mennesker deles luftvejene ofte i øvre og nedre luftveje. De øvre luftveje omfatter næsehulen og paranasale bihuler samt svælget, mens de nedre luftveje består af struben (larynx), luftrøret (trachea), hoved- og segmentbronkierne samt de mindre bronchioler, helt frem til alveolerne, hvor gasudvekslingen finder sted.

Luftvejene har flere vigtige funktioner: de leder luft til og fra lungerne, varmer og fugter den indåndede luft og fanger partikler og mikroorganismer i slim, hvori mucociliær clearance hjælper med at holde luftvejene rene. Epitelivet ændres langs forløbet fra større til mindre luftveje: i de større luftveje findes et ciliært epitel med gobletceller, mens de mindre bronkieroler har færre sekretproducerende celler og nærmer sig alveolernes epitel.

Luftvejene reguleres af nervesystemet og hormonerne, hvilket påvirker diameteren af luftvejene og dermed luftstrømmenes modstand. Forstyrrelser i luftvejene kan give åndenød eller nedsat iltetilførsel og omfatter astma, kronisk obstruktiv lungesygdom (COPD), infektioner og fremmedlegeme-obstruktion. Klinisk håndtering kan omfatte luftvejshåndtering såsom endotrakeal intubation eller tracheostomi ved behov for mekanisk ventilation.