Luftstrømning

Luftstrømning (eller airflow) beskriver bevægelsen af luft i rum og systemer. Den opstår som følge af trykforskelle, temperaturforskelle der skaber buoyante kræfter, vind som påvirker åbninger og mekanisk ventilation med fans,72/2 eller kanaler. Luftstrømning kan være natural (buoyancy- eller vinddrevet) eller tvunget (ved hjælp af mekanisk udstyr). Afhængigt af forholdene kan strømningen være laminær og jævn eller turbulent med komplekse, uforudsigelige bevægelser og små hvirvler.

Måleenheder og karakteristika omfatter flowhastighed målt i meter per sekund (m/s), volumetrisk flow målt i kubikmeter per time (m3/h) eller kubikfod per minut (CFM), og ventilationens intensitet som luftskifte pr. time (ACH). Reynolds-tal anvendes til at classify flow som laminær eller turbulent. I byggeri og industri anvendes luftstrømning til at styre temperatur, luftkvalitet og energiforbrug samt at opnå kontaminationskontrol og komfort.

Anvendelsesområder og betydning omfatter bygninger, hvor korrekt luftstrømning sikrer god indendørs luftkvalitet og termisk komfort, samt industrielle processer som forarbejdning, tørring og køling. I biler og elektronik er airflow afgørende for varmeafledning, mens miljø- og bygningsingeniører bruger luftstrømning til at designe ventileringssystemer og at forebygge stillestående områder.

Måle- og analysemetoder inkluderer anemometre, flowhætter og pitotrør til hastighed og tryk, tracer-gas teknikker til at vurdere udskiftning af luft, og computerbaserede flydynamikmodeller (CFD) til at simulere komplekse strømninger og optimering af kanaler og placering af åbninger.

Sikkerhed og effektivitet kræver tilstrækkelig luftstrømning for at minimere forurening og kulde-/varmetab, samtidig med at energiforbruget holdes lavt gennem korrekt dimensionering og styring af ventilationssystemer.