Krydsbestøvning

Krydsbestøvning er en form for bestøvning, hvor pollen fra en blomsters frøanlæg befrugter en anden blomsters æggestok hos samme art. Formålet er at danne frø med ny genetisk variation, hvilket kan styrke tilpasningsevnen hos kommende generationer. Dette står i kontrast til selvbestøvning, hvor blomstens eget pollen befrugter dens eget ovulum.

Pollenkilden kan komme via forskellige vektorer. Insekter som bier, humler og sommerfugle, samt smådyr og fugle, er vigtige for mange plantearter og bidrager til udbredelsen af pollen. Vind er dominerende for en række græsser og andre vindbestøvede arter. Effektiv krydsbestøvning kræver ofte timing af blomstring og blomsterstruktur, der tiltrækker eller passerer pollen mellem planter.

Fordelene ved krydsbestøvning inkluderer øget genetisk variation, hvilket kan give større udbytte, smag, sygdomsmodstandsdygtighed og tilpasning til miljøændringer. I landbrug og havebrug udnyttes krydsbestøvning i avl for at udvikle nye sorter med ønskede egenskaber. Ulempen er, at det ikke altid er sikkert eller kontrollerbart; afhængighed af vektorers tilstedeværelse og vejrforhold kan påvirke resultatet. Nogle arter har selvincompatibilitet, en mekanisme der fremmer krydsbestøvning ved at forhindre selvbefrugtning.

Kontrolleret krydsbestøvning bruges i planteavl og forskning. Dette kan indebære isolering af blomster, håndbestøvning med pollen fra ønsket donor og beskyttelse mod utilsigtet pollinering. Eksempler på krydsbestøvede kulturer inkluderer majs og mange frugttræer, som ofte kræver befrugtning fra forskellige planter for at producere frugtdannende afkom.