Kropsfedt

Kropsfedt, eller fedtvæv, er en væsentlig del af kroppens sammensætning og består primært af triglycerider lagret i adipose væv. Det fungerer som energilager, giver isolering og beskytter organer som polstring. Fedtvæv producerer også hormoner og signalstoffer (adipokiner), der påvirker sult, stofskifte og insulinfølsomhed.

Der skelnes mellem essentielt fedt og lagringsfedt. Essentielt fedt er nødvendigt for fysiologiske funktioner og findes i organer og nervesystemet; mængden varierer og ligger typisk omkring nogle få procent af kropsvægten. Resten udgøres af lagringsfedt, som kan optræde som subkutant fedt under huden og visceral fedt omkring indvolde. Fedtfordelingen varierer mellem køn og alder, og visceral fedt har stærkere sammenhæng med metaboliske risikoer end subkutant fedt.

Kropsfedtets sundhedsmæssige betydning afhænger af mængde og fordeling. Højt visceral fedt er forbundet med øget risiko for metaboliske sygdomme som type 2-diabetes, forhøjet kolesteroltal og hjerte-kar-sygdomme. Generelt kan en lavere andel kropsfedt nedsætte disse risici, men ekstremt lavt fedt kan også være skadeligt for hormonbalancen og energiniveauet.

Mål og vurdering af kropsfedt anvendes i klinik og idræt. Metoder inkluderer hudfoldemålinger, bioimpedans, DEXA-scanning samt mere avancerede billedeteknikker som CT/MRI. BMI bruges som en simpel indikator for vægt i forhold til højde, men siger ikke nødvendigvis noget om fedtprocenten.

Fedme og vægtændringer påvirker kropsfedt over tid gennem energibalancen: kalorieoverskud øger fedtlagrene, mens regelmæssig fysisk aktivitet og en afbalanceret kost kan reducere kropsfedt, særligt visceral fedt.