Kostkvalitetsindekser

Kostkvalitetsindekser er samlede målinger, der vurderer, i hvilket omfang en persons kost lever op til anbefalinger eller en bestemt kostmodel. De konverterer detaljeret nærings- og fødevareindtag til en enkelt eller få skalaer, der gør det muligt at sammenligne individers eller befolkningsgruppers kostkvalitet.

Typisk bygger de på kostdata indsamlet gennem kostregistrering (fx fem- eller syv-dagers kostregistreringer, 24-timers kostregistreringer) eller fødevarefrekvensspørgeskemaer. Indholdet opdeles ofte i to typer komponenter: tilstræbselseselementer (f.eks. frugt og grøntsager, fuldkorn, sunde proteinkilder) og moderations-/begrænsningskomponenter (tilsat sukker, mættet fedt, natrium). Scoring kan være pointbaseret, hvor højere score repræsenterer bedre overholdelse, og totalpoengene varierer typisk mellem 0 og omkring 100 eller 110 afhængigt af indeks.

Nogle af de mest kendte kostkvalitetsindekser er Healthy Eating Index (HEI) og Alternative Healthy Eating Index (AHEI). Der findes også internationale versioner og nationale tilpassede versioner, som forsøger at tilpasse til kosten i en given befolkning. Disse indeks anvendes i tværsnits- og longitudinelle studier for at undersøge sammenhængen mellem kostkvalitet og helbredsudfald såsom hjertekarsygdom, type 2-diabetes, visse kræftformer og mortalitet. De bruges også til overvågning af befolkningens kostkvalitet og til at evaluere politikker og kostråd.

Begrænsninger omfatter målefejl i selvrapporteret kostindtag, kulturel tilpasning af indikatorer, forskelle i konstruktion og skalaer mellem indeks, samt at en høj samlet score ikke nødvendigvis garanterer god helbred; kontekst og kostmønsterets helhed bør tages i betragtning.