Knoglerne

Knoglerne udgør skeletets grundlag og giver kroppen form, beskyttelse og bevægelighed. De lagrer mineraler som calcium og fosfor og indeholder knoglemarv, hvor blodceller dannes. Knoglerne er levende væv, der arbejder sammen med muskler og sener for bevægelse og støtte.

Knogler består af to hovedtyper væv: kompakt knogle og spongiøs knogle. Den kompakte del danner yderskallen omkring en central marvkanal; spongiøs knogle består af trabekler og har medullære rum. Yderst ligger periost, indvendigt endost. Rød marv fremstiller blodceller, mens gul marv lagrer fedt.

Cellulært består knoglerne af osteoblaster (opbygger knogle), osteocytter i lakuner (vedligeholder vævet) og osteoklaster (nedbryder knogle). Knogleombygning (remodellering) tilpasses belastning og hormonelle signaler. Calcium homeostasen styres af hormoner som PTH, vitamin D og calcitonin.

Knoglerne udvikles via intramembranøs og endochondral ossifikation. Vækst hos børn sker gennem epifyseplader, der senere lukker. I kroppen findes forskellige knogletyper: lange knogler som femur og humerus, flade knogler som kranie og brystbenet, og korte knogler som hånd- og fodknogler.

Sygdomme som påvirker knoglerne inkluderer osteoporose, osteomalaci og osteogenesis imperfecta, samt osteomyelitis som en knoglebetændelse. Samlet set er knoglerne et levende, tilpassende system, der bærer kroppen og deltager i kroppens stofskifte.