Knogleombygning

Knogleombygning er den livslange proces, hvor eksisterende knoglevæv nedbrydes og erstattes med nyt for at bevare knoglestyrke og mineralbalance i kroppen.

Processen foregår i små enheder kaldet remodeling-enheder. Osteoklaster nedbryder en begrænset mustområde af knogle, hvorefter osteoblaster sætter nyt knoglevæv ind, som senere bliver stabiliseret og integreret af knogleceller som osteocytter. Denne cyklus forekommer i både kortikal og trabekulært knoglevæv og varierer i varighed afhængigt af knogleområde og personens alder.

Styring og regulering af knogleombygningen er kompleks og påvirkes af hormoner, nervesignaler og mekaniske kræfter. Parathyreoideahormon (PTH), calcitonin og vitamin D regulerer calciumbalancen og knogleombygningen på et systemniveau, mens kønshormoner (østrogen og testoteron) har væsentlig betydning for at hæmme overdrevet resorption hos voksne. Mekanisk stimuli, som vægt-bæring og aktivitet, fremmer dannelsen af ny knogle, mens ernæringsstatus, særligt calcium, fosfat og magnesium, spiller en nødvendig rolle.

Funktion og betydning: Knogleombygning opretholder mineral balance, reparerer mikroskader og tilpasser knoglearkitekturen til ændrede belastninger i hverdagen og ved træning.

Klinisk relevans: Dysregulering af ombygningen forekommer ved osteoporose, Pagets sygdom og osteopetrosis. Behandlinger som bisphosphonater, denosumab og teriparatid påvirker processen og kan reducere risikoen for brud.

Relation til tænder og tandimplantater: Alveolær knogleombygning er afgørende ved heling efter tandudtrækning, ortodontisk bevægelse og ved etablering af succesfulde tandimplantater.