knogletyper

Knogletyper refererer til måder, knogler klassificeres på efter form og struktur. En grundlæggende inddeling hjælper med at beskrive knoglernes funktion og placering i skeletsystemet samt deres vækst og omstrukturering gennem livet.

Efter form opdeles knogler normalt i lange knogler (for eksempel femur og humerus), korte knogler (carpal- og tarsalknogler), flade knogler (såsom kranieknogler, sternum og scapula) og uregelmæssede knogler (som ryghvirvler og de fleste ansigtsknogler). Der findes også sesamknogler, der dannes inden i senerne, med patella som det mest kendte eksempel.

På mikroskopisk niveau findes to hovedtyper af knoglevæv: kompakt knogle (cortex) og spongiøs knogle (trabekulær). Kompakt knogle danner yderskibet og består af lukkede enheder kaldet Haverske systemer, der indeholder blodkar og nerver. Spongiøs knogle består af trabekler og har ofte hule områder, som indeholder rødt knoglemarv og giver lavere vægt med bevaret styrke.

Udviklingsmæssigt sker knogledannelse gennem endochondral ossifikation for de fleste lange knogler, mens intramembranøs ossifikation primært danner flade knogler. Væksten varer indtil epifysepladerne lukkes i voksenalderen, hvorefter længdevæksten stopper.

Knogletyper er relevante for biomekanik, radiologi og klinisk praksis, da form, struktur og vævstype bestemmer knoglernes styrke, væsentlige funktioner og sårbarhed ved skader.