Identificering

Identificering er processen med at fastslå eller bekræfte en identitet for en person, en organisation eller et objekt. Formålet er at kunne tilknytte handlinger, rettigheder eller data til den rigtige enhed. Inden for informationssikkerhed og offentlig forvaltning bruges identificering ofte som første skridt i en sikkerhedsproces. Det er vigtigt at skelne mellem identificering og autentificering: identificering omtaler, hvem der er, mens autentificering bekræfter, at den påståede person faktisk er den person, vedkommende udgiver sig for at være.

Der findes flere former for identificering: personsidentifikation, hvor man fastslår en persons identitet; objektsidentifikation, hvor et objekt identificeres ud fra mærker, serienumre eller egenskaber; og digital identificering, hvor identiteten bekræftes i elektroniske systemer.

Metoderne spænder fra dokumentbaserede tilgange, som gyldige identdokumenter (pas, kørekort eller nationalt ID-kort), til biometriske data (fingeraftryk, ansigts- eller irisgenkendelse). I digitale sammenhænge anvendes multifaktorautentificering, hvor mindst to uafhængige beviser kræves (noget man ved, noget man har, noget man er). Nationale løsninger som MitID i Danmark og tilsvarende systemer i andre lande giver borgere et sikkert middel til at logge ind på offentlige og private tjenester.

Identificering er central i bankforretninger, sundhedssektoren, offentlige ydelser og adgangskontrol i arbejdspladser. I detailhandel bruges identifikation til alders- og købsbegrænsninger; i forskning og erhverv hjælper korrekt identificering med at sikre dataintegritet og tilgængelighed af information.

Identificering rører ved personoplysninger og skal ske i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder GDPR. Data bør kun indsamles og opbevares i det nødvendige omfang, og der bør være mekanismer til at få rettet eller slette oplysninger. Udfordringer inkluderer identitetstyveri, dokumentforfalskning og behovet for kontinuerlig opdatering af sikkerhedsforanstaltninger.