Hjerteklapcalcifikation

Hjerteklapcalcifikation refererer til aflejringer af calcium i en af hjerteklapperne. Den mest almindelige form er degenerativ calcific aortastenose hos ældre, men calcium kan også opbygges i mitral annulus (MAC) eller andre klapper og give regurgitation eller stenose.

Årsager og risikofaktorer: Alderdom er den største faktor. Yderligere risikofaktorer inkluderer bicuspid aortaklap, forhøjet blodtryk, hyperlipidæmi, diabetes, rygevaner og kronisk nyresygdom. Genetiske og inflammatoriske mekanismer er også impliceret i nogle tilfælde.

Patofysiologi: Kalkaflejringer fører til fortykkelse og nedsat bevægelse af klapperne. Dette kan udvikle sig fra en sklerotisk forandring til moderat eller svær stenose og i nogle tilfælde regurgitation. Kalkningen omkring mitralringen (MAC) kan associeres med mitralregurgitation eller -stenose og påvirke venstre hjertefunktion.

Kliniske tegn: Mange er asymptomatiske. Symptomer udvikler sig ofte ved svær aortastenose og kan være åndenød ved anstrengelse, brystsmerter og synkope. Ved betydelig regurgitation kan der optræde hjerteinsufficiens. Auskultation kan afsløre en systolisk murmur over aortaklappen.

Diagnose: Ekkokardiografi er primær modalitet til at vurdere klapfunktionen og stenosegrad. Computertomografi kan kvantificere calcifikation og give detaljer. Røntgen, elektrokardiografi og andre tests bruges som supplerende.

Behandling og prognose: Mild calcifikation kræver ofte observation og kontrol af risikofaktorer. Symptomer eller svær stenose/regurgitation kræver klapoperation eller transkateter aortaklapimplantation (TAVI) afhængig af patientens tilstand. For MAC kan behandling være kirurgisk hvis behov. Kalkningen forsvinder ikke gennem medicin; prognosen forbedres typisk efter korrekt klapudskiftning eller -reparation.