HIVproteasehæmmere

HIVproteasehæmmere er en klasse af antiretrovirale lægemidler, der hæmmer HIV-1 protease, et aspartatprotease, der er nødvendig for modning af det virale Gag-Pol polyprotein. Blokkering af proteasen forhindrer kløvning til funktionelle strukturelle proteiner, hvilket resulterer i ikke-infektøse virioner og nedsat replikeringshastighed. De anvendes som en del af kombinationsterapi (cART) til behandling af HIV-infektion og reducerer sygdomsprogression.

Funktion og dosering: Mange proteasehæmmere binder proteaseaktiviteten og kræver ofte farmakokinetisk boosting med ritonavir eller cobicistat for at hæve plasmakoncentrationerne og give længere halveringstid. De fleste metaboliseres via CYP3A4, hvilket giver betydelige lægemiddelinteraktioner og behov for behandling af comorbidity.

Anvendelse og resistens: Hæmmere indgår typisk i regimer med to NRTI'er. Boostede regimer som lopinavir/ritonavir eller darunavir/ritonavir har højest genetisk barriere, særligt ved god adherence; resistens kan udvikle ved mutationer i protease-genet eller Gag-Pol, hvis behandlingen ikke følges.

Bivirkninger og konsekvenser: Mulige bivirkninger inkluderer fedmeforandringer, hyperlipidæmi, insulinresistens, gastrointestinale symptomer og leverpåvirkning. Atazanavir kan give hyperbilirubinæmi og scleral jaundice; indinavir kan forårsage nefrogen sten. Interaktioner med statiner, anticoagulantia og andre lægemidler er almindelige og kræver vurdering.

Eksempler: Saquinavir, indinavir, ritonavir (og booster), lopinavir, nelfinavir, atazanavir, darunavir, fosamprenavir og tipranavir.