Hämatom

Et hæmatom er en lokal samling af blod uden for blodkarrene, ofte som følge af en vævsskade. Blodet afgrænser sig i det omgivende væv og danner en bule eller hævelse. Hæmatomer kan være eksterne, hvis blodet ligger udenpå huden, eller interne, hvis det samler sig i muskler, ledrum eller kropshuler. Eksempelvis er subkutane og intramuskulære hæmatomer almindelige, mens intracerebrale hæmatomer kræver særlige forholdsregler.

Årsagerne varierer. Traume er den mest almindelige årsag, men blodfortyndende medicin, blødningsforstyrrelser og kirurgiske indgreb kan også føre til hæmatomer. Risikoen er større hos ældre og hos personer med visse medicinske tilstande eller medicinforbrug.

Symptomerne afhænger af placering og størrelse. Eksterne hæmatomer giver typisk hævelse, smerte og misfarvning af huden. Interne hæmatomer kan give smerte og nedsat funktion i det berørte område. Intrakraniale hæmatomer kan give hovedpine, forvirring, svimmelhed eller bevidsthedstab og kræver ofte øjeblikkelig vurdering.

Diagnose stilles ved klinisk undersøgelse og billeddannelse efter behov. Ultralyd kan bruges til blødt væv, mens CT eller MR ofte anvendes ved mistanke om intracranielt hæmatom.

Behandling afhænger af størrelse og placering. Mindre hæmatomer heler ofte af sig selv med hvile, afkøling i de første døgn, samt smertelindring. Store eller smertefulde hæmatomer, eller dem der giver risiko for komplikationer, kan kræve dræning eller kirurgisk behandling samt behandling af underliggende årsag. Forebyggelse indebærer beskyttelse mod traume og korrekt håndtering af risikofaktorer som antikoagulantia.