Gærceller

Gærceller, eller gærceller i daglig tale, er encellede svampe som tilhører rige Fungi. De forekommer naturligt i jord, på planter og i frugter og spiller en central rolle i fermentering og fødevareproduktion. Som modellorganismer anvendes gærceller bredt i biologi og bioteknologi på grund af deres enkle celleopbygning og velafgrænsede genetik.

Morfologi og formering: De fleste gærceller er ovale eller runde og omkring 3–10 mikrometer i størrelse. De formerer sig primært aseksuelt ved budding, hvor en ny celle afsnøres fra modercellen. Nogle arter danner pseudohyfe eller sækformede celler under bestemte miljøforhold. Gærceller kan findes enkeltvis eller i små grupper i vækstmiljøer.

Metabolisme og livscyklus: Gærceller er fakultativt anaerobe og kan fermentere sukker til ethanol og CO2 i fravær af ilt – en proces der er basis for bagværk og øl. Ved tilstrækkeligt ilt foretrækker de respiration. Mange arter skifter mellem haploid og diploid tilpasninger; under stress kan de danne sporer eller pseudohyfer.

Anvendelser og betydning: Saccharomyces cerevisiae er den mest kendte gærapplikation og bruges i bagning, brygning og vinproduktion samt i bioteknologiske processer. Gærceller er også vigtige i forskning som et velkendt modelorganisme. Nogle ægte gærarter er ikke-menneskelige og kan være harmløse; visse Candida-arter er opportunistiske patogener.

Økologi og udbredelse: Gærceller findes bredt i naturen omkring frugter, planter og i fermenterende miljøer og bidrager til naturlig nedbrydning og smagsudvikling i mange fødevarer.