Funktionsenheden

Funktionsenheden, eller den funktionelle enhed, er et referencepunkt i livscyklusvurderinger (LCA) som beskriver den funktion, et produkt- eller tjenesteforløb forventes at levere. Den definerer sammenligningsgrundlaget mellem forskellige produkter eller processer og muliggør meningsfulde vurderinger af miljøpåvirkninger på tværs af livscyklusfaser. En funktionsenhed bør være målelig, reproducerbar og tilstrækkeligt præcis til at afspejle den forventede funktion i praksis. Den vælges ud fra funktionen og kan være baseret på volumen, masse, antal enheder eller serviceydelse over en given periode.

Eksempler kan være 1 liter drikkevare, 1 kilometer transporteret passager med en bil eller en vask af et fuldt læs tøj. Brugen af funktionsenheden kræver klare systemgrænser og krav til allokering eller funktionel multifunktionalitet. I tilfælde hvor et system leverer flere ydelser, kan man anvende konsekvent allokering baseret på forholdsmæssig belastning, systemudvidelse eller andre metoder for at undgå skæve resultater. Referenceflow betegner den mængde af et producent-system, der er nødvendig for at opfylde funktionsenheden.

Standarder: Funktionsenheden spiller en central rolle i ISO-standarderne for LCA (ISO 14040/14044) og i praksis vejledninger for LCA. Begrænsninger inkluderer risiko for, at funktioner ikke bliver tilstrækkeligt repræsenteret, eller at vægtningen af funktioner favoriserer bestemte produkter. At definere en passende funktionsenhed er derfor en central opgave i LCA-studier.